søndag den 23. oktober 2011

Velkommen til Asperger verdenen

Velkommen til denne blog, den er skrevet fordi, at jeg gerne vil fortælle om, hvordan hverdagen ser ud, når man har en datter, som har fået konstateret Asperger syndrom. Asperger syndrom er en 'mild' form for autisme, hvor man er normalt begavet, men har vanskeligheder med social interaktion og kommunikation samt tendens til særinteresser og rigidt tankemønster. Alt dette findes der masser af information om ude i cyberspace og på landets biblioteker, hvad der derimod efter min mening, mangler information om, er, hvordan det er at leve et hverdagsliv med en pige, som har Asperger syndrom.

Her i denne blog vil jeg fortælle om forskellige ting, som vi gennemgår, om gode ideer til at få hverdagen bedre til at hænge sammen - stort set, om stort og småt, når man lever et liv, som ikke er helt som alle andres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar